Skip to content

Find vitaliteten i din overgangsalder

– Intensivt forløb 

Kæmper du med din overgangsalder og føler du dig i ubalance i krop og sind?

Så find balancen og vitaliteten i dette intensive workshopforløb med yin- og hormonyoga, meditation og korte oplæg til refleksion – 4 x 3 timer.

Overgangsalderen markerer et skift i livsfase. Og kan være en god mulighed for at genopfinde sig selv og være i livet på en ny måde. I østen kaldes denne fase for kvindens andet forår. 

I vores kultur er overgangsalderen udskældt, lidt tabubelagt og omgivet af mange myter. Der sker forandringer, men de er meget forskellige fra kvinde til kvinde. Nogle lider af svedeture, humørsvingninger, træthed, søvnproblemer, ømhed i led, hjertebanken mv. Andre mærker meget lidt til det fysisk, men mere mentalt. Det kan være som uro, utilfredshed og tristhed.

Yin- og hormonyoga er en virkningsfuld vej til at stabilisere og balancere kroppen. Og føler du dig lidt fremmegjort i din egen krop, så kan du i forløbet få genetableret kontakten og favne kroppen og dens forandringer. Yoga, meditation og refleksion åbner og styrker din mentale og fysiske balance. Og forløbet giver dig muligheden for at se mulighederne i denne livsfase. 

Overgangsalderen er et vilkår i livet, men i stedet for at se den som tab af ungdom og kvindelighed, så kan vi se den som en genstart og en mulighed for at nyde livserfaringen og friheden.

I forløbet vil vi berøre temaer som:

  • Hormoner og kroppens forandringer
  • Kvindelighed, alder og udseende
  • Familie, parforhold og relationer
  • Overgangsalderen i en østlig forståelse

Indhold og praktisk

En workshopgang forløber nogenlunde sådan her:

  • Groundingøvelser og kort præsentation af dagens tema – fx kroppens forandringer i overgangsalderen.
  • Meditation med afsæt i tema. Mulighed for at dele tanker og reflektere over temaet.
  • Yin yoga (ca.1,5 time)
  • Afrunding og forslag til hjemmeøvelser, som kan balancere krop og sind.

Ønsket er at skabe et fælles rum, hvor der er plads til at være med sine tanker, følelser og krop i overgangsalderen. Et afslappet rum, hvor vi kan balancere kroppen og reflektere, inspirere og støtte hinanden i at finde vitaliteten og accepten i denne fase af livet. Det er selvfølgelig frit for den enkelte, hvad man deler.

Der er plads til 8 deltagere i workshopforløbet. 

Deltager du i forløbet, så får du 10 % rabat, hvis du efterfølgende ønsker et individuelt forløb.

Næste forløb bliver i efteråret 2024. Datoer kommer her på siden. Det foregår i FOFs dejlige yogalokale på Lyngby Hovedgade.

Skriv eller ring, hvis du er interesseret i at deltage og har spørgsmål til forløbet – M:26121125 / info@corpo.nu.

TFT behandlingen hos Tine har hjulpet mig med at komme i dybere kontakt med mig selv og nuet. I behandlingerne oplever jeg en ro, der breder sig i kroppen og som jeg kan tage videre med i hverdagen. Behandlingen er en forløsende måde at bearbejde traumer og ubehag på, og har hjulpet mig til at forstå mine handlemønstre på et dybere plan.

Emilie, 28 år.

Jeg føler mig meget afspændt og rolig efter en kropsbehandling. Og jeg har fået en meget bedre kontakt til min krop og mit åndedræt. Og så har det hjulpet på min kontakt til andre mennesker. Jeg kan bedre mærke mig selv i relationen.

Peter, 21 år.

Jeg er sluppet af med nogle dybe spændinger i kroppen og kommet mere i balance efter et behandlingsforløb, hvor jeg fik kropsbehandling, men også brugte en del af tiden på samtale/coaching. Det har virkelig været godt for mig, der hvor jeg er i livet med overgangsalder, ændringer i familien mv.

Hanne, 55 år.

Back To Top